De danske fattiggårde

I år 1900 var der omkring 450 fattiggårde i Danmark, hvor folk der ikke kunne forsørge dem selv, blev sat i arbejde mod at få mad og husly.

Fattiggårdene begyndte at dukke op kort før 1850’erne, og oftest lå de lidt udenfor byerne.
De borgere der måtte ty til fattiggårdene mistede flere rettigheder, så som at retten til at stemme, stille op til valg eller at gifte sig.

Den 31. maj 1961 ændredes loven, så folk der fik forsørgelse blev retmæssigt ligestillede med borgere i arbejde.

Hovedstaden

Frederiksberg Fattig- og sygehus

Frederiksberg åbnede sit første fattighus i 1858 på Allégade 14. Her var der plads til fattige og husvilde, samt to sygestuer.
Samtidigt blev det indrettet med plads til sognerådet samt forsamlingshus.

Bygningen blev erstattet af et egentligt sygehus i 1863 af et rigtigt sygehus, med 7 sygestuer med plads til 17 senge og 50 fattiglemmer.
Der blev også plads til fire celler på loftet til “afsindige” og fire kachotter til byens mindre pæne borgerskab.

På Frederiksberg Fattighus producerede og pakkede man blandt andet kakkelovnspulver, der blev brugt til at pudse kakkelovne og komfurer i støbejern med.

Fyn

Bregninge fattiggård

Skellerup

Skellerups fattiggård lå ved Skellerup på Fyn omkring år 1900

Svendborg

Fattiggården i Svendborg blev opført på Grubbemøllevej 13 i 1872, og blev drevet som anstalt af Svendborg Kommune frem til 1974.
Her ville kommunen rive hjemmet ned, men Svendborg museum overtog i stedet bygningerne, som i dag drives som Danmarks Forsorgsmuseum.

Sjælland

Skælskør

Fattiggården Pajbjerg lå på Næstvedvej 47.

Efterfølgende blev bygningerne omdannet først til boltfabrik, og derefter møbelfabriken Labofa (en forkortelse af “Larsens Bolt Fabrik”)

Tjæreby Fattiggård

Slagelse

Sorterup Fattighus ligger på Sorterup Kirkevej 2B, 4200 Slagelse

I dag er bindingsværks ejendommen med sit stampede lergulv fredet, og anvendes som Lager af Slagelse Kommune.

Peter Bromley