Danmarks Serie "Danmark i billeder" - Biler kører ombord DSB færgen Halskov inden affart.
Ikke-kategoriseret

M/F Halskov

Motorfærgen M/F Halskov blev bygget på Helsingør Skibsværft i 1956. Den havde plads til 1000 passagerer, og 200 personbiler, men ingen tog.

M/F Halskov blev bygget i 1956
M/F Halskov blev som så mange andre DSB færger udgivet på postkort

Halskov skulle indsættes på ruten mellem Halsskov og Knudshoved, men da færgehavnene på ruten ikke var færdigbygget, sejlede den det første år mellem Korsør og Nyborg.

Danmarks Serie "Danmark i billeder" - Biler kører ombord DSB færgen Halskov inden affart.
Danmarks Serie “Danmark i billeder” – Biler kører ombord DSB færgen Halskov inden afgang.

Solgt til udlandet

Den 12. oktober 1988 sælges færgen til det græske selskab Nausimar Shipping, der omdøber færgen til Melody. Færgen sejler frem til 1995, med et par afbrydelser, på ruten mellem Brindisi, Igoumenitsa og Patras.

Halskovs endelige skæbne

Om det er en skæbne der er bedre eller værre end at blive ophugget på den Indiske Arlang strand afhænger nok af hvem man spørger. Som historisk interesseret vil mon nok foretrække at den stadig kan besøges, og dermed stadig er en del af vores historie.

Nogle steder kan man læse at hun er endt som skibsvrag ved Ras Sedr i Egypten, jeg har dog en kraftig fornemmelse af at der er tale om en sammenblanding. I december 1998 sælges skibet til et firma i Honduras, og omdøbes til “Al Qamar”.
DFDS færgen Trekroner from 1967, blev nemlig omdøbt  “Al-Qamar Al-Saudi Al-Misr”, og sank netop på vejen fra Jeddah til Suezkanalen, og ville i den forbindelse sejle forbi “Ras Sedr”. Trekroner er i dag et kendt dykkermål.

Jeg har ikke fået bekræftet dens lokation, så hvis du kender mere til det påståede vrags koordinater, eller dens skæbne så hører jeg meget gerne fra dig.
Det samme gælder hvis du har andre informationer om skibet MF Halskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *